100 Jorn-eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet · bog

159,00 DKK

 

100 Jorn-eksperimenter vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet indeholder 100 sjove, anderledes, legesyge kunstneriske eksperimenter som store børn kan lave alene eller sammen med en voksen (eller andre børn).

Eksperimenterne er inspireret af Asger Jorns arbejde og legende tilgang til kunst. Eksperimenterne fokuserer på processen og fantasien fremfor resultatet og kan alle laves med ting de fleste har derhjemme (eller nemt kan anskaffe sig).

En del af eksperimenterne inviterer barnet til at modificere bogen, klippe i den og skrive i den og gøre den til sin egen. Den har også masser af eksempler på Jorns kunst forklaret så alle kan være med og hjælpespørgsmål til at få en dialog i gang om hvad kunst er.

På lager

Asger Jorn var en legesyg og eksperimenterende kunstner, der afprøvede mange forskellige materialer og medier udover maling og lærred, fx lommelygter, fodbolde og bildæk ligesom han bredte sig fra malerier til bøger og vævning.

Bogen er rigt illustreret med tegninger og fotos og er layoutet af Malene Hald (det er mig, der står bag det Kulørte Udvalg). Idé, tekst og samtlige 100 vidunderlige eksperimenter er udtænkt af Karen Friis, Mette Hanghøi, Kirsten Tholstrup, Lars Hamann, Katrine Nør Andersen og Niels Povlsgaard på Museum Jorn.

Bogen er blevet delt gratis ud til elever i 1. klasse siden 2018 og kan stadig fås som klassesæt ved henvendelse til Museum Jorn så længe lager haves.

Anmeldelser af 100 Jorn-eksperimenter du kan lave derhjemme ved køkkenbordet

“(…) bogen kan være et håb for den dagdrømmende elev, der findes i enhver klasse. Den elev, som har det svært med andengradsligningerne og tyskgrammatikken, men som elsker at tegne og male og tænke skævt og anderledes. En elev, som man har på fornemmelsen, der ikke rigtig er plads til i dagens skolesystem (…) Med andre ord: Bogen kan og bør også læses af voksne.”
– Tom Jørgensen, Jyllands-Posten

“For uanset, om det passer, at danske børns kreativitet er dalende, eller ej, så er de 100 Jorn eksperimenter en fantastisk kreativ saltvandsindsprøjtning til alle, der giver sig i kast med dem. Man bliver kort sagt helt forpustet bare ved at bladre gennem bogens overflod af kreativitet, fantasi og skabertrang. En vigtig bog. Både for børn og voksne.”
– Kulturmagasinet Fine Spind

“Bogen “100 Jorn eksperimenter – vi kan lave derhjemme ved køkkenbordet” er intet mindre end genial! Min veninde, som er gymnasielærer og kunsthistorieuddannet, anbefalede mig bogen her – og tak for det! Den burde findes i alle hjem med børn!”
Leg og Lektie

“Her er tale om en virkelig flot og ikke mindst inspirerende bog, til alle aldre. Det er ikke blot en bog, der fortæller om eksperimenter, men bogen er en del af eksperimenterne.”
Dorthe Marlene Jørgensen, lektørudtalelse

Yderligere information

Vægt 0.3 kg
Størrelse 20 × 25 × 4 cm