Få 50 kr. i gave med det samme!
🎁
Skriv dig op til nyheder og tilbud pr. mail og få din gave med det samme.
Få fri fragt på ordrer over 599 kr.
Infografik og data visualisering har interesseret mig, fra før jeg vidste, at det var det, det hed. Jo mere data, jo mere viden, jo bedre.
Som freelancer gik jeg længe og ventede på, at der dukkede kunder op, som skulle bruge grafik baseret på store, komplicerede sæt data. De kom bare ikke, så til sidst begyndte jeg at lave det selv.
De historiske og politiske plakater er blevet til, fordi jeg selv var nysgerrig. Jeg ville gerne forstå det politiske landskab bedre, hvordan partierne var indbyrdes forbundet. Jeg ville gerne kunne se regenternes liv og ikke bare se en liste af tal.
Plakaterne med musikteori kommer af, at jeg engang var amatørmusiker. Egentlig var jeg mere fascineret af musikkens system, og det visuelle sprog noder udgør, end musikken i sig selv. Da jeg indså det, var det lige til højrebenet at begynde at tegne de mange diagrammer og den teoretiske viden jeg havde liggende i hovedet, men ikke havde brugt i mange år.
I 1950’erne var de voksne hysterisk bange for, at ungdommen ville tage skade af at læse tegneserier. Undervisningsminister Julius Bomholt nedsatte derfor et udvalg, der skulle undersøge, hvad man skulle gøre med “tegneseriernes samfundsundergravende virkning”.
I daglig tale kom udvalget til at hedde Det kulørte udvalg.
Så ja, navnet er hapset fra Julius’ uvidende dom over tegneserier, som et tip med hatten til de voksne, der var så bange for for eventyr, eskapisme og farverig fantasi – bange for at være nysgerrige, for at spørge og for at forstår hvorfor.
🎁
Skriv dig op til nyheder og tilbud pr. mail og få din gave med det samme.
