Ved du, hvornår dine olde- eller tipoldeforældre fik stemmeret?
Plakat med detaljeret tidslinje der viser, hvordan forskellige grupper i samfundet gennem årene opnår stemmeret. I det skelsættende år 1915 fik de to store grupper, kvinder og tyende endelig stemmeret. Men vidste du, at sexarbejdere ikke fik stemmeret sammen med resten af landets kvinder?
Kvinder og tyende var kun to grupper ud af de såkaldte 7 f’er: fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser, fallenter, fremmede og fattige – og resten af grupperne måtte vente mange år på at få stemmeret. Nogle har stadig ikke.
Retten til at stemme var, og er stadig, også betinget af din alder og helt op til 1915 var der krav om en vis formue eller jordbesiddelser for at få stemmeret.
Tidslinjen starter i 1834, med stænderforsamlingerne. 14 år senere, i 1848, får Danmark sin første grundlov. Følg hvordan, retten til at stemme langsomt bliver rullet ud lidt af gangen. Find dig selv, dine forældre – og generationerne før dig.
På plakaten kan du:
- Se stemmeret baseret på køn, alder, indkomst, bopæl og meget mere
- Se alle folke- og landstingsvalg
- Læse historiske fakta om lovændringerne der giver stemmeret
- Se alle grundlovsændringer og folkeafstemninger der ofte har betydning for stemmeretten
Plakaten bygger på omfattende research og dataindsamling fra Folketinget (ft.dk), Danmarks Statistik, Indenrigs- og Boligministeriet, Danmarkshistorien.dk, Wikipedia samt
Før og efter stemmeretten af Anette Borchhorst og Drude Dahlrerup (red.) og
1915 – da kvinde og tyende blev borgere af Pia Fris Laneth
Papirkvalitet og tryk
Plakaten er trykt med offsetfarver på 200 gram matbestrøget papir på et dansk trykkeri, der arbejder med genanvendelse og efter strenge miljøkrav.
Bestil med EAN-nummer
Du kan bestille med EAN-nummer ved at
udfylde formularen her.
